2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

De næste kommunale byggegrunde og boliger i 8543 Hornslet

Mogens Greve - august 2023

På begge sider af Ågårdvej - i området ved Rosenholm Rideklub - skal der bygges op mod 400 nye boliger.

Første etape af projektet Hornslet Vest med i alt 400 kommunale byggegrunde blev sendt i udbud i august 2022.

Byggegrundene ved Ågårdvej sat i bero

Tidens ugunst betød imidlertid, at Økonomiudvalget 12. oktober 2022 besluttede at annullere udbuddet for det næste store areal med byggegrunde i 8543 Hornslet.

Syddjurs Kommune oplyser, at der vil ske et genudbud, så snart det er muligt.

Hvornår det er/forventes, melder historien ikke noget om.

Hornslet og Syddjurs Kommune er ret sparsomme med info på nettet om de kommunale byggegrunde i Hornslet Vest

- og deres betydning for byen.

I Økonomiudvalgets referat fra 12. oktober 2022 står der:

"Punkt 213 Status vedrørende udbudsproces for Hornslet Vest (lukket punkt)"

- og ikke mere.

I dag - ni måneder efter udsættelsen - fortæller syddjurs.dk stadig om projektet og tidsplanen

- uden at nævne udsættelsen.

Måske som et tegn på, at udsættelsen bliver af kortere varighed.

Byggegrunde Hornslet Vest på 2lokal.dk

Ifølge planen omfatter udbudsprojektet delområde 1 og 2.

Delområde 3 ved Ågårdvej udvikles, mens udbuddet står på.

I udviklingen af delområde 3 indgår en flytning af Rosenholm Rideklub

- hvortil vides endnu ikke.

Skærmdump 7/8 2023

På baggrund af en pressemeddelelse fra Syddjurs Kommune fortalte Adresseavisen Syddjurs 14. oktober 2022 om udsættelsen af udbuddet.

Planlagte boligprojekter i 8543 Hornslet

Tom Anthon Vestergaard lavede 10. oktober 2023 et opslag på Facebook om et boligprojekt på Løgtenvej 27 (Hummelgrunden).

Boligprojekt - Løgtenvej 27 i Hornslet (Hummelgrunden)
Boligprojekt - Løgtenvej 27 i Hornslet (Hummelgrunden)

Løgtenvej 27 (Hummelgrunden)

"Projektet omdanner et eksisterende erhvervsområde til nyt boligområde i midten af Hornslet.

Projektets cirka 6.800 bruttoetagemeter fordeles på følgende antal boliger på nuværende stade: 77 boliger fordelt på 17 boliger i rækkehuse i et og to plan og 60 lejligheder fordelt mellem punkthuse i fire plan og etageejendomme i to plan.

Der skal dog først godkendes en ny lokalplan, før det kan igang sættes."

- skriver Tom på Facebook.

Møllestedet

Lokalplan 307

40 boliger (20 i ét plan og 20 i to plan) + et fælleshus.

Købmandshaven

92 boliger

28 rækkehuse på cirka 120 m2

+ 64 lejligheder - cirka 60-130 m2 - op til seks etagers højde.

Tom Vestergaard - forslag om byggegrunde i 8543 Karlby
Signaturbillede til kommentaren på 2lokal.dk

2lokalen - en kommentar ... - er 8543 Hornslet på forkant med de næste kommunale byggegrunde og boliger ved Ågårdvej i Hornslet?



Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910