2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

At tale til hjertet – A3 fotobog til pårørende og borgere med demens

Mogens Greve - 27. marts 2024

Den store fotobogs særligt udvalgte motiver taler til hjertet mere end til erindringen.

Brug bogen som inspiration til positive tanker, der nogle gange ”blot” tænkes

– og nogle gange er starten på en god snak.

At tale til hjertet - A3 fotobog til borgere med demens

Hjertet bliver ikke dement

I mange tilfælde er det en rigtig god idé at have fokus på følelser, når erindringen sløres og hukommelsen svigter.

Mens samtalen måske ikke huskes ret længe, hænger de fremkaldte følelser nemmere ved i længere tid.

Du kan også se lidt her.

Positive følelser må meget gerne forbindes med en konkret erindring om noget/nogen – men behøver det ikke.

At gå i bare tæer på en strand og mærke sandet og vandet er en dejlig følelse, uanset om følelsen knytter sig til en bestemt strand eller ej.

Det er samme gode følelse uanset hvilken strand, hvem man var sammen med – eller om man var alene.

Duften af sommer, følelsen af en flue på fingeren, glæden ved at gå en tur eller fornemmelsen af ungdom og at løbe op og ned ad bakkerne.

Følelserne i hjertet lever længere og kan genkaldes det meste af livet, mens erindringen for nogle får et kortere liv.

Demens og alzheimer

Demens er den generelle betegnelse for en række symptomer og sygdomme - blandt andet alzheimer.

Med sine mere end 60 procent af alle sygdomstilfælde er alzheimer den mest udbredte demenssygdom.

En gave til både pårørende og borgere med demens

Rent praktisk kan det være svært at finde en god gave til en borger med demens, og her er ”At tale til hjertet” en rigtig god mulighed.

A3 fotobogen kan også for pårørende være en gave.

For nogle pårørende er det fra tid til anden en udfordring at holde en samtale i gang.

Tag sammen et kig i ”At tale til hjertet” og se efter den glade følelse

- i modsætning til at lede efter den glemte erindring.

Husk altid … - en glad følelse er altid en god oplevelse, uanset om den deles med dig eller ej.

Der er plads til at skrive små noter ved fotoene.

Hvis en anden en dag kigger med, kan noten måske være en nemmere genvej til den gode følelse.

Måske kommer motivationen altid af samme motiv, måske af forskellige motiver

- og måske udebliver den.

”At tale til hjertet” er (desværre kun) en mulighed – men værd at prøve.

A3 fotobog - At tale til hjertet

BESTILLING

At tale til hjertet

Pris pr. bog kr. 348,- + forsendelse kr. 88.

Send en mail med din bestilling og overfør beløbet til mig

- kto. 9388 1291475 eller mobilepay tlf. 41119910.

Ordren behandles, når bestilling og betaling er modtaget.

Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910