En kommentar om menighedsrådsvalg og kommunikation
Opdateret 18. april 2024
2lokalen - en kommentar ...
Klokker kirken i kommunikationen?
Siden 1990 er det procentvise medlemstal i folkekirken faldet konstant i alle årene.
Fra 89,3 procent af befolkningen i 1990 var medlemstallet pr. 1. januar 2023 faldet til 72,1 procent.
12/2 2024
kirke.dk oplyser i dag, at medlemstallet i 2023 faldt med yderligere 23.146 medlemmer
- til nu 71,3 procent.
Til gengæld er gennemsnitsalderen i menighedsrådene steget
- 61 år var gennemsnitsalderen ved menighedsrådsvalget i 2020.
Hjemmesider siden 1991
Tilbagegangen i folkekirkens medlemstal er sket i den periode, hvor vi er blevet digitale.
I samme periode har dag- og ugeblade skåret voldsomt i antallet af journalister.
Det er slut med, at alle generationer læser lokal info i lokale dag- og ugeblade.
De lokale artikler, portrætter og interviews er forsvundet fra lokalområderne i samme takt som journalisternes forsvinden.
Ingen har taget over efter journalisterne – heller ikke menighedsrådene.
Verdens første hjemmeside så dagens lys i 1991.
Værktøjet til god kommunikation har været til rådighed i alle de år, hvor folkekirkens medlemstal er faldet.
Kirke.dk 19/1 2022
Nye tal fra menighedsrådsvalget i 2020 vækker bekymring for kvaliteten af de indvalgte og styrken af demokratiet i folkekirken.
Hvert fjerde sogn så under én procent af de stemmeberettigede på valgdagen.
Ny måde at holde menighedsrådsvalg på
Faldende interesse for menighedsrådsvalg bevirkede indførelse af en anderledes valghandling fra og med valget i 2020.
Inden da bragte Kristeligt Dagblad en artikel "Formand: Faldende tilslutning til menighedsråd skal tages alvorligt".
Avisen havde ringet rundt til alle landets stifter for at høre om interessen for menighedsrådsvalget.
Artiklens indledning:
"De hænger med næbbet i Errindlev-Olstrup-Tågerup Sognes menighedsråd på Lolland.
For det ihærdige forsøg på at hverve nye medlemmer til rådet ved hjælp af stemning af dørklokker og ophængning af plakater har ikke båret frugt.
Menighedsrådet skal bruge to medlemmer fra hvert sogn, og kun i Tågerup har man fundet kandidater."
Jeg har i dag googlet ”Errindlev-Olstrup-Tågerup Sogne” for at se, hvordan man på hjemmesiden nu arbejder med at give LYST til menighedsrådsarbejdet
- fem måneder inden næste valg 17/9 2024.
Søgningen fandt Facebook gruppen "Errindlev Olstrup og Tågerup kirker".
Gruppen var 10. januar 2024 sat på pause.
Der dukkede ingen hjemmeside op – kun praktisk info på sogn.dk.
På sogn ledte jeg forgæves efter bare én lille bitte antydning af noget, der kunne give LYST til menighedsrådsarbejde i Errindlev-Olstrup-Tågerup.
Mit bud er, at Errindlev-Olstrup-Tågerup har lagt op til endnu en gang plakater og stemning af dørklokker
- forud for dette års valg til menighedsrådet.
At få nogen til at interessere sig for nogen og noget digitalt usynligt ...
- måske værd at tænke lidt over som en af årsagerne til den ringe interesse for menighedsrådsvalgene.
Faglighed i lokal kommunikation
Der findes bøger, hjemmesider og kurser, hvor præster, menighedsrådsmedlemmer og kontoransatte mfl. kan tilegne sig viden om at lave hjemmesider
- og viden om at kommunikere på hjemmesider og på Facebook.
Jeg har forgæves ledt efter blot én tilsvarende bog/hjemmeside - eller et kursus - hvor præster, menighedsrådsmedlemmer og kontoransatte mfl. kan tilegne sig viden om at bygge og renovere kirker.
Arbejdet med mursten i kirken er vigtigt
- og udføres af håndværkere/fagpersoner.
Lokal kommunikation til/med lokale mennesker er sekundært
- og kan udføres af alle efter et kursus.
Tænker folkekirken virkelig sådan
- og "glemmer" kirken helt et fagområde?
Hvad og hvem er den lokale kirke?
Hvad sker der i den lokale kirke i Hornslet, Ådalen, Hvilsager-Lime og Mørke
- i hverdagen, på møder og på ture m.m.?
Hvem er menneskene i og omkring den lokale kirke?
Hvad laver menneskene, hvad tænker de, hvad drømmer de om og hvad interesserer de sig for m.m.
De som er tættest på den lokale kirke ved det
- hvad med alle andre?
Interviews, portrætter og gode historier, der gør kirken synlig, nærværende og ”tæt på” for lokalområdet hører til absolutte undtagelser på de lokale sognes hjemmesider.
Kirkens budskaber
Kristeligt Dagblad er det nyhedsmedie, der skriver mest om folkekirken - i printavis og på kirke.dk.
En nyhedsmail fra kirke.dk 17. februar 2024 indledes sådan:
Kære læser,
Folkekirken er mange ting. Blandt andet en organisation med et budskab (eller flere), som den gerne vil have ud.
- Derfor holder folkekirken gudstjenester og kirkelige handlinger året rundt.
- Derfor har den hjemmesider og sociale medier, hvor den fortæller om begivenheder og arrangementer.
- Derfor udgiver den landet over sogneblade for at fortælle, hvad der sker i den lokale kirke.
- Derfor deltager kirkens folk, biskopper, provster og præster, men også andre, i den offentlige debat.
- Derfor indrykker folkekirken annoncer i lokale, regionale og nationale medier for at få endnu flere til at være med til koncerter og foredrag.
- Og derfor køber folkekirken også plads hos influencere, der skal have deres børn døbt, og instruktører, der laver ungdomsserier til YouTube.
Ifølge mailen havde kirke.dk i den forudgående uge skrevet om de nævnte emner.
Kirkens usynlige mennesker
Stort set al kommunikation på folkekirkens lokale hjemmesider og i kirkebladene handler om budskaber, begivenheder, arrangementer og praktisk info.
I størstedelen af landets lokalområder skiller folkekirken sig positivt ud ved løbende at opdatere sine hjemmesider med information om datoer og arrangementer.
Det kunne/burde mange andre lokale lære af.
Men ..???
Hvem er menneskene i menigheden
Hvem er konfirmanderne
Hvorfor vælger du folkekirken til
Hvorfor skal dit barn døbes
Hvem er det ansatte menneske
- og hvad er dine arbejdsopgaver
Glæder I jer til brylluppet i kirken
Hvem er menneskene i menighedsrådet
- og hvad laver menighedsrådet
Er mennesker virkelig irrelevante for folkekirkens budskaber/kommunikation?
- så meget, at også kirke.dk i sit nyhedsbrev helt udelader fortælling om lokale mennesker som et af kirkens budskaber.
Gør det selv kommunikation
Både her på Djursland og i Danmark generelt ses det, at den overvejende del af de lokale kirkers hjemmesider ikke er forberedt/lavet af fagfolk
- og ikke vedligeholdes af fagfolk.
Sidestruktur/-opbygning og brugervenlighed signalerer gør-det-selv, megen tekst/formulering kunne (burde) optimeres og mange billeder/fotos råber på fotobehandling.
Samtidig hører portrætter, interviews og artikler om/med mennesker til absolutte undtagelser i de lokale kirkers kommunikation.
Jeg tror, at nogle af parametrene for den fortsat faldende interesse for folkekirken er yderst svære (umulige) at lave om på.
Om niveauet af de lokale kirkers digitale kommunikation har betydning for medlemstallet ...
- er jeg ikke klog nok til at kunne påstå med sikkerhed.
Men hvis det er et af parametrene, så ved jeg, at der er SÅ SÅ SÅ gode muligheder for at øge interessen for den lokale kirke.
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2017
På kirkefondet.dk kan du læse ”Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2017”
Et afsnit handler om det faldende medlemstal, og til slut i det står der:
Hvad er så baggrunden for den dalende tilslutning til folkekirken hos indbyggere af dansk herkomst?
- Generelt traditionsforfald?
- Besparelse ved ikke at betale kirkeskat?
- Bliver vi mere ”os selv nærmest” og kan ikke se, at kirkens diakonale funktioner kommer os ved?
- Frafald til andre religioner/kirkesamfund?
- Har efterkrigsgenerationen og deres børn oplevet så stort velfærdsløft, at man ikke ved, hvad det vil
sige at mangle og derfor ikke har brug for et fælles ståsted?
- Har psykologer/terapeuter erstattet præstens rolle som sjælesørger?
- Formidler kirken sit budskab godt nok?
- Uenighed om folkekirkens rolle?
Årsager og forklaringerne kan være mange, men det store spørgsmål er vel nok, om og hvad folkekirken kan gøre for også i fremtiden at eksistere som reel folkekirke med overvejende flertal af medlemmer i
befolkningen.
Hjælp fra oven
Efter min bedste overbevisning er god kommunikation et vigtigt skridt på vejen.
Helt grundlæggende bør folkekirken have/få en holdning til god kommunikation i sognene
- og lede menighedsrådene i den retning.
Kommunikation er et vigtigt fagområde, og menighedsrådene behøver hjælp til at træffe gode beslutninger.
Lokalbefolkningen skal gøres nysgerrig på kirken gennem digital adgang til at se, føle, mærke og opleve kirken som en væsentlig del af det lokale fællesskab.
Har menighedsrådet en mening om den nye cykelsti, som konfirmander og den øvrige menighed savner, så fortæl også gerne om den.
Nærvær og mennesker
Prioriter faglighed i kirkens gode kommunikation til/med lokalområderne.
Begynd på hjemmesiderne at fortælle om aktiviteter, mennesker, drømme, håb, idéer og engagement m.m. i og omkring kirken
- fortalt på samme måde som de artikler, portrætter og interviews dag- og ugebladenes journalister tidligere skrev.
At føle, mærke og kende den lokale kirke er fremmende for lysten til den - og til folkekirken.
Måske endda så fremmende, at vi ligefrem er/bliver medlemmer af folkekirken.
Ja, måske nogle endda ligefrem får lyst til at engagere sig og stille op til valgforsamlingen.
I øvrigt … - er det generelt, at mennesketomme hjemmesider mere er reglen end undtagelsen i lokalområdet.
Også fodbold, håndbold, gymnastik, spejdere og Rosenholm Festival mfl. efterlyser flere frivillige og mere engagement
- samtidig med, at de har mennesketomme hjemmesider.
Set i stort perspektiv befinder vi os stadig i digitaliseringens år 0.
Det er lige begyndt, og vi har endnu meget at lære - også om digital kommunikation.
Måske mindre åbenhed, synlighed og fælles engagement bare er/bliver helt naturlige følger af digitaliseringen
- og falder ind under begrebet "udviklingen".
Jeg tror (håber) det ikke … - men det kan være.
Andre generationer end min har været vidner til udvikling, de havde svært ved at forstå.
Om 2LOKAL
Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.
2(total)LOKAL og artiklerne er hobby
- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.
Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.
Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.
Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...
- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.