2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

Hvad er Kulturgrunden i Hornslet - og kulturhuset?

Mogens Greve - august 2023

Det kommende kulturhus på Kulturgrunden i Hornslet er et af Syddjurs Kommunes to aktuelle kæmpe projekter i byen.

Det andet er nyt skolebyggeri ved Hornslet Hallen.

Syddjurs Kommune budgetterer de to byggerier til mere end en kvart milliard kroner.

1/12 23

Syddjurs Kommune oplyste 29/11 2023 i en nyhed på syddjurs.dk, at første spadestik til skolebyggeriet tages 4. december.

20/3 2024

Byrådet i Syddjurs Kommune vedtog, at Hornslet Bibliotek skal flyttes fra Tinghuset til det kommende kulturhus på Kulturgrunden.

Om disse linjer

I den indledende fase har man valgt at bruge navnet Kulturgrunden.

Navnet dækker den tomme nabogrund til Kom-Bi på Tingvej 20 samt ejendommene Tingvej 18 og 16 i Hornslet

- de tre grunde hvorpå det nye kulturhus skal bygges.

Disse linjer er mit bidrag til info om Kulturgrunden i Hornslet

- baseret på deltagelse i generalforsamlingerne i 2022 og 2023 + borgermødet 13. maj 2023.

Deltagerne i de tre møder hørte om Kulturgrunden - alle andre kan læse med her.

2/11 2023 - seneste om økonomien

Nordea-fonden har givet 30. mio. kroner til Kulturgrunden/kulturhuset.

Af Syddjurs Kommunes tildeling af godt ni mio. kroner fra projektet "Mere liv i bymidter og landdistrikter" er 6,3 mio. kroner øremærket til Kulturgrunden.

Don Dato på Kulturgrunden i Hornslet

Kulturgrundens generalforsamling

Formand for Kulturgrundens projektgruppe, Lotte Jensen, sagde på kulturgrundens generalforsamling 23. februar 2023 i Kom-Bi, at der jo skal udskrives en arkitektkonkurrence for kulturhuset

- og at styregruppen har haft indledende snakke om ønsker til kulturhusets funktioner.

Nogle af ønskerne for kulturhuset blev præsenteret på generalforsamlingen (og på borgermøde 13/5 23), og styregruppens mål er at have fundraising og økonomi på plads senest i starten af 2024.

Lotte sagde også, at et realistisk håb for tidsplanen er første spadestik i starten af 2027 – og ibrugtagning i 2028.

Tidligere har Lotte fortalt, at styregruppen indstiller, at den juridiske ejerkonstruktion og drift bliver tostrenget.

”En ejendomsfond skal eje bygningerne og udleje til en driftsorganisation i lighed med Molsværket og Maltfabrikken. Vi bruger samme advokat som dem.”

Med den konstruktion, skal der ikke betales moms af byggeriet.

Til gengæld skal udlejningen foregå på markedsvilkår + moms.

Pris for nyt kulturhus i Hornslet
Pris for Hornslets nye skole

I anlæsgsoversigten på syddjurs.dk (skærmdumpet herover) angiver Syddjurs Kommune pr. 29/11 2023 skolens anlægssum til 125 mio. kroner.

Under "Nyheder" på syddjurs.dk fortæller kommunen pr. samme dato, at der er er afsat 150 mio. kroner til byggeriet.

1. spadestik blev taget 4. december 2023.

Første etape med udskoling på ca. 4.500 m² til 6.-9. klasse i 5 spor + ungemiljø og multisal forventes færdig til starten på skoleåret 2025/2026.

Anden etape er et mindre nybyggeri og ombygning ved skolen på Ballesvej til basisskolen 0.-5. klasse i 5 spor

- forventes færdig i juni 2026.

Beretningen

Udpluk af Lottes beretning på Kulturgrundens generalforsamling 2023:

”Styregruppen har afholdt et seminar, været på to studieture og holdt et hav af møder. Og vi er blevet enige om Kulturgrundens visions- og værdigrundlag.”

”Styregruppen arbejder med en model, der deler kulturhuset op i ejerskabet af bygningen og i driften af den. Det åbner døre til en række fonde, at der i Danmark ikke findes mange tilsvarende huse, der er samtidig er selvejende.”

Arkitekter og ingeniører har vurderet det byggetekniske, kulturhistoriske og bæredygtige i relation til bygningerne på Tingvej 18 og 16 i Hornslet.

”Indstillingen er at rive de to huse ned, da det vil betyde store begrænsninger at skulle tage hensyn til dem i det nye projekt.”

Styregruppen arbejder på at lave en kultur- og livsstilsanalyse sammen med en antropolog fra Hornslet.

”Vi vil gerne i dialog med de unge og med tilflyttere. Hvad efterspørger de? Hvordan får vi dem til at kigge den anden vej - mod Hornslet?”

Med i overvejelserne er nedsættelse af et panel, som styregruppen kan rådføre sig med.

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune har godkendt, at der arbejdes med en flytning af biblioteket til det nye kulturhus.

”Det er fortsat en vision, og intet er besluttet. En rådgiver har sagt, at Hornslet er for lille til to kulturhuse. Samtidig skal vi jo også være sikre på, at der er fysisk plads til biblioteket i det nye, før at vi for alvor kan gå videre ad den vej. For en flytning af biblioteket taler blandt andet, at det tilfører kulturhuset både medarbejdere og liv i dagtimerne, inden kulturen og frivilligheden tager over i dagenes sidste timer.”

Lotte Jensen - Hornslet

syddjurs.lokalavisen.dk

Kulturgrundens generalforsamling i Kom-Bi 2023

Kulturgrundens generalforsamling 2023

syddjurs.lokalavisen.dk

Brænder borgerne i Hornslet for at få et moderne kulturhus?

Borgermødet 13. maj 2023 på Kulturgrunden i Hornslet

Udpluk fra mødet

Lotte Jensen fortalte om projektet og planerne for kulturhusprojektet på 2.400 m2 til 92,5 mio. kroner + moms.

Nybyggeriet er på cirka 2.100 m2.

På generalforsamlingen i februar 2023 lød prisen på anslået 75 mio. kroner, og på Syddjurs Kommunes hjemmeside er prisen sat til 120 mio. kroner.

Syddjurs Kommune har købt grundene Tingvej 16, 18 og 20 og bevilget i alt 27 mio. kroner til projektet.

Der skal findes i hvert fald 60 mio. kroner fra forskellige bidragydere – hovedsageligt gennem fundraising.

Ved udgangen af 2023 eller starten af 2024 skal prisen kendes og pengene fra fundraising være fundet.

”Det er vigtigt ikke bare at lave en bygning. Vi skal have masser af aktivitet, så der er noget at putte ind i huset. Til at definere behovet er også de frivillige vigtige medspillere.”

”Vi arbejder foreløbig videre med at integrere biblioteket i kulturhuset. Vi tænker bibliotek over det hele i bygningen med aviser, tidsskrifter, børnebibliotek og faglitteratur m.m. rundt om.”

Til glæde for også bibliotekets gæster skal forpagteren af caféen have åbent hele dagen.

”Vi har blandt andet skelet til det velbesøgte i Dokk1 i Aarhus og vil gerne være gode nok til, at folk bliver hjemme i Hornslet og bruger vores bibliotek.”

Lotte understregede, at alt stadig kun er tanker – blandt andet også

  • plads til 200 spisende gæster
  • folkekøkken
  • værksteder
  • borgerservice
  • kontorer
  • tagterrasse med café og taghave

Rosengården mangler plads – den kan måske indrettes i kulturhuset.

En flytning af lokalarkivet indgår ikke i projektgruppens planer.

Både lokalarkivets og bibliotekets fremtid er dog også et spørgsmål om Syddjurs Kommunes holdning.

Borgermøde på Kulturgrunden i Hornslet

»Vi skal have en ny sal 3 med teleskopscene og polstrede sæder til både musik, teater og biograf.«

I projektet indgår desuden en renovering af Kom-Bi.

»Det regner ind i biografsalen, der skal renoveres og have ny stole de luxe.«

En rundspørge har givet et lille fingerpeg om trafikken i kulturhuset.

»Årligt har biblioteket 50.000 besøg/ekspeditioner, Kom-Bi 40.000 og en mulig lokal forpagter af caféen 50.000. Oveni kommer så de besøg, det nyt kulturhus genererer.«

Der er p.t. ingen tanker om at integrere et sundhedshus i kulturhuset.

Det kan måske laves i det nuværende bibliotek, hvis det flytter.

”Vi vil gerne have både frivillige og medarbejdere – biblioteksmedarbejdere og frivillige aktiviteter. Der skal ansættes en leder og en kommunikationsmedarbejder - og findes en orpagter, der også gerne skal bidrage til indtægterne.”

Kulturgrundens borgermøde - Lotte Jensen

syddjurs.lokalavisen.dk

Borgermøde på Kulturgrunden lørdag 13. maj 2023

En af Kulturgrundens frivillige

Journalist Jakob Brandt bor i Hornslet og arbejder i Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling i Aarhus.

Som frivillig har han været med til at rydde op i haverne på Kulturgrunden.

Han deltog i borgermødet for at blive opdateret på status.

”Jeg går ind for mest muligt grøn tænkning og grønt byggeri. Det er en oplagt mulighed at bygge et grønt kulturhus fra bunden – og samtidig blive kendt for det. Det vil både Hornslet og klimaet nyde godt af. Vi skal ikke ”finde på noget grønt” for at få adgang til pengekasserne. Det skal komme fra hjertet.”

”Der ligger bare en kæmpe opgave i at få skabt bedre dialog med borgerne, herunder også børnefamilierne og foreningslivet. ”

”Jeg havde forestillet mig, at det også skulle have været foreningernes hus. Det ærgrer mig, at der tilsyneladende ikke er foreninger involveret.”

”Os engagerede hører til de lidt ældre. Vi skal have fat i de unge og børnefamilierne, der endnu ikke har opdaget Kulturgrunden. Men det er en kæmpe opgave, og man er nødt til at få bedre dialog med borgerne."

"Det er skuffende, at der ikke kommer flere i dag. Nogle har nok fravalgt det, men mange ved ikke noget om dagens møde eller om Kulturgrunden.”

Lokalområdet - genkender du?

Sangteksten er min, mens sang og musik er skabt med kunstig intelligens - AI.

Jakob Branden - Hornslet

syddjurs.lokalavisen.dk

Journalist Jakob Brandt fra Hornslet deltog i borgermødet for at blive opdateret på status



Signaturbillede til kommentaren på 2lokal.dk

2lokalen - en kommentar ... om Kulturgrunden i Hornslet og byens kommende kulturhus

Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910