2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

Ihærdig indsats bag Ådalens købmand i Lime

Mogens Greve - august 2023

Efter lukningen af Dagli´Brugsen i Lime 24. februar 2023, arbejdede borgere i Ådalsområdet ihærdigt på at få en købmand ind i de tomme lokaler.

Projektet lykkedes, og i foråret 2024 åbner Ådalens nye købmand sin butik i de nyistandsatte lokaler

- Min Købmand i Lime.

Samarbejde med Dagrofa om Ådalens købmand i Lime

Initiativgruppen bag Ådalens købmand i Lime oplyste på Facebook, at der 22. september 2023 blev indgået købsaftale med COOP.

Ifølge aftalen overtages lokaler og grund pr. 1. november 2023.

TV2 Østjylland fortalte, at prisen er 1,45 mio. kroner.

Lokalerne i Lime skulle derefter gøres klar med blandt andet nyt køle-/fryseanlæg

- og den helt rigtige købmand.

Håbet var, at købmanden kunne åbne i løbet af de første måneder i 2024.

Der er modtaget tilsagn om fra Landdistriktspuljen om tilskud på 600.000 kroner primært til renovering og modernisering af butikslokalet.

Der skulle indsamles flere penge for at kunne gøre butikken klar til den nye købmand, så der kunne snakkes om hvornår - og ikke hvis - Ådalens købmand åbner.

Der blev samarbejdet med Dagrofa om Ådalens Købmand.

10. marts 2024 var lokalområdet inviteret på kaffe og kage

- og præsentation af den nye købmand.

Foto af Dagli'Brugsen i Lime til artikel på 2lokal.dk om Ådalens Købmand

Starten på Min Købmand i Lime

Da Coop meldte ud om den forestående lukning af Brugsen i Lime, skrev 340 lokale borgere under på et brev til Coop, der argumenterede imod lukningen.

Det fik dog ikke Coop til at ændre beslutningen.

Et par måneder inden den bebudede lukning mødtes 10-12 lokale borgere for at snakke om at få en ny købmand til Ådalsområdet.

Jesper Raabo fra Skørring blev talsperson for initiativgruppen bag Ådalens købmand i Lime.

Gruppen indkaldte til borgermøde i februar, og tegning af anparter á 2.500 kroner blev sat i værk.

I staren af juni 2023 var 406 af de 500 anparter solgt.

”225 enkeltpersoner har købt, og største salg til én person er 30.000 kroner,” fortæller Jesper Raabo.

”Vi mener, at 500 anparter er et realistisk mål for salget, der fortsætter.”

Ådalsområdet tror på Ådalens købmand, og Dagrofa tror på det – og har allerede søgt efter en dygtig købmand til Min Købmand i Lime.

Allerede inden stillingsopslaget havde fire interesserede henvendt sig om stillingen.

Stillingsopslag Min Købmand i Lime

Initiativgruppen bag Ådalens Købmand stiftede ApS

Initiativgruppen stiftede selskabet "Ådalens Butikshus Aps" med ansvarlig kapital og bestyrelse m.m.

Pengene fra salget af anparter går til at købe butiksbygningen for at leje den ud til en selvstændig Min Købmand.

”Dagli’Brugsens omsætning var 10 mio. kroner, og Dagrofa mener at den, med lokalområdets 1.300 potentielle kunder, kan hæves til 13 mio. kroner.”

Nyt bud på butikken i Lime

Coop udbød den 4.000 m2 grund med 700 m2 butik til salg for to mio. kroner.

”Der skal bruges 6-700.000 kroner på inventar m.m. Vores første bud til Coop var væsentligt lavere end det forlangte – og blev afvist.”

Et betydeligt højere bud blev derefter sendt til Coop.

”Mægleren siger, at vi har været de eneste interesserede. Så vi håber, at vores nye bud åbner for en god snak med Coop.”

22. august 2023 oplyste initiativgruppen i Ådalen i et opslag på Facebook, at Coop uden varsel havde tømt butikken i Lime for inventar og fjernet flaskeautomaten + den tekniske installation og vægge lofter i køle-/fryserummet.

Man har spurgt om grunden til det + afgivet et nyt (lavere) tilbud.

Salgsopstilling butik i Lime

syddjurs.lokalavisen.dk

Der er stadig masser af liv i Ådalsområdets købmandsdrøm

en kommentar om Ådalens Købmand og Mødestedet - på 2lokal.dk

2lokalen - en kommentar ... - om Mødestedet i Skørring + lidt om Dagli'Brugsens lukning

Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910