2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

En kommentar om Mødestedet i Ådalen i Skørring

Signaturbillede til kommentaren på 2lokal.dk

August 2023

2lokalen - en kommentar ...

Fællesskabet i Ådalsområdet

Set her fra min stol består Ådalsområdet af ret så mange individuelle Ådalsgrupper

- defineret af Facebook.

Det digitale billede tegner Ådalsområdet selv af sig selv

- hvilket i sig selv sådan set er OK.

Uden et digitalt mødested i Ådalen er det dog liiidt tankevækkende, når opdelingen i Ådalsgrupper sker på bekostning af kendskabet til hinanden.

Hvad og hvem er

  • Fra vugge til krukke
  • Landsbyklyngen
  • Søby
  • Liv i Ådalen
  • Ådalens Distriktsråd
  • Menighedsrådene
  • Ådalshallen
  • Hvilsager
    • Spejderne
  • Halling
  • Ådalens Skole
  • Lime

- og hvad og hvem er Mødestedet Ådalen?

De svar giver Facebook ikke.

Hver især ved vi godt, hvad og hvem vi selv er.

Men hvad og hvem er Mødestedet Ådalen i Skørring, alle de andre Ådalsgrupper + alt det andet i Ådalsområdet?

Der sker meget godt rundt om i det store Ådalsområde, som fortjente at være kendt af flere.

Strategi- og handleplan for landsbyklyngen Liv i Ådalen:

”Med Landsbyklyngen Liv i Ådalen får landsbyer og borgere en sammenhængende geografi og en fælles identitet.”

”Vi vil styrke kendskabet til hinanden, og vi vil styrke kendskabet til de fællesskaber og aktiviteter, nye og gamle borgere er og kan blive en del af.

Det arbejder vi på via forskellige medier.”

Om det væsentligste (og dyreste) medie - aadalen.info - står der blandt andet:

”Hjemmesiden fungerer som en fælles portal/platform, som alle borgere, foreninger, styregruppe og arbejdsgrupper kan kommunikere ud fra.”

”Et ansigt udadtil og et værktøj indadtil til områdets borgere.”

Misvisende billede af lokalområdet

Det gode at sige om aadalen.info er, at det ER en hjemmeside.

Det mindre gode ved hjemmesiden er indholdet og de yderst sjældne opdateringer m.m.

Hvordan kan besøgende på vores digitale ansigt udadtil se/vide, at Ådalsområdet faktisk er et godt sted

- når lokalområdets uinteressante og uaktuelle hjemmeside viser det modsatte billede af Ådalsområdet.

Har valgt Facebook

Mødestedsprojektets styregruppe (og Ådalens Distriktsråd) har fravalgt at bruge hjemmesiden.

De kommunikerer i stedet for på Facebook

- i gruppen ”Landsbyklyngen Liv i Ådalen”.

Det er således via Facebook gruppen, vi skal styrke vores kendskab til hinanden og til alle aktiviteterne for Ådalsområdets landsbyer og borgere - og skabe fælles identitet.

Men det er en umulig opgave for Facebook at skabe god og overskuelig info om Mødestedet og distriktsrådet

- og om foreninger, byer, kirker, skole, købmand og lokale MENNESKER.

Lokalområdet bør enten arbejde efter ordene i "Strategi- og handleplanen for Landsbyklyngen Liv i Ådalen"

- eller tilpasse planen til virkeligheden.

Er Dagli´Brugsen lukket?

På aadalen.info er Mødestedet pr. 30. august 2023 ikke nævnt med ét ord.

Det er til gengæld Dagli´Brugsen i Lime.

"I byen finder du bl.a. en stor Daglig’Brugs, som er essentiel for det daglige indkøb, men som også er centrum for diverse familiearrangementer," står der pr. 30. august på hjemmesiden.

Dagli'Brugsen lukkede mere end et halvt år inden 30. august.

Siden da har frivillige borgere ihærdigt kæmpet for at købe den tomme bygning - og åbne ny butik.

Lokalområdets kamp om en lokal butik har fået opmærksomhed i landsdækkende radio og TV, i TV2 ØJ og i diverse aviser

- men er (ligesom Mødestedet) gået ubemærket hen på lokalområdets fælles hjemmeside, der ellers betegnes som ”Et ansigt udadtil og et værktøj indadtil til områdets borgere.”

Bemærk

Heldigvis gør rigtig mange rigtig meget for andre og for fællesskabet

- og fortjener al mulig ros for det.

Ordene her i kommentaren handler ikke om at flytte fokus fra det gjorte til det ugjorte

- men om at tilføre mere værdi til det gjorte.

Og det kan god kommunikation.

Lad os sætte det du gør til 100 procent.

Sæt det gjorte ned til 80 procent og brug de 20 procent på god kommunikation.

Nu bliver 100 procent indsats til 125 procent værdi ... - eller mere.

100 procent - minus 20 procent

= 125 procent

De lokale Facebook grupper

Ådalsområdets digitale mødesteder er en nedprioriteret hjemmeside og en Facebook gruppe uden overblik.

Heldigvis har vi så lokalområdets øvrige Facebook grupper

- til at danne et samlet billede af god info og skabe godt overblik over vores Ådalsområde.

Her ser du nogle af grupperne (tjek dem jævnligt, hvis du vil holde dig ajour).

Ådalen Djurs

Karlby Kulturklub

Bøjen, Arhus, Denmark

Ådalens Filmklub (privat)

Halling by / Forsamlingshus

Ådalskirkerne

For Alle Os Der Bor I Søby (8543 Hornslet) – privat

Os fra Lime !

Lime By – Forsamlingshus

Lime By

Hvilsager, Arhus, Denmark

Ådalens Købmand

Skader

Landsbyklyngen Liv i Ådalen

Termestrup, Arhus, Denmark

Ådalshallen

Halling

Halling Folkepark

Syvveje, Arhus, Denmark

Hvilsager sogns beboerforening

Mygind

Skader Forsamlingshus- og borgerforening

Lemmer, Arhus, Denmark

Hvilsager Lime Kirker

Flagstangsklubben Skørring

Sdr. Kastrup

Mygind Forsamlingshus

Hvilsager Forsamlingshus

Skørring Forsamlingshus

Ådalsskolen, Skørring. For alle :-)

Forældrenetværk Ådalsskolen - Skørring

IF Ådalen

IF Ådalen Seniorfodbold

Café Ådalen

IFÅ Jumping Fitness

Morfar Park

ifå yoga

Le Petit Petanque

Møg besværligt

Det er møg besværligt - eller rettere - det er en umulig opgave for Facebook at skabe god og overskuelig info om Mødestedet og distriktsrådet

- og om foreninger, byer, kirker, skole, købmand og lokale MENNESKER.

Det er umuligt at samle alle Facebook grupperne til overskuelig info i Facebook gruppen "Landsbyklyngen Liv i Ådalen".

Overblik har du kun på en god hjemmeside med godt indhold.

Det er fint at have det fint i forskellige mindre Ådalsgrupper.

Men skal Ådalsområdet samtidig dyrke fællesskabet, må vi også vide noget om hinanden.

For at vi engagerer os i Mødestedet Ådalen - i hinanden - og/eller i andet lokalt, skal vi vide noget om det og dem, vi skal engagere os i.

Ligesom Mødestedet Ådalen kan også Ådalsområdet nå et helt andet niveau ved at blive digitalt synligt.

Præsentationen af Mødestedet

Der dukkede cirka 40 mennesker op på Ådalsskolen 2. marts 2023 til præsentationen af projektet til 19 mio. kroner.

De 40 mennesker gik hjem med god viden om projektet.

Det vil være godt for projektet, hvis alle andre end de 40 fremmødte borgere også fik (digital) adgang til info om Mødestedet.

De rigtig mange frivillige timer, forholdsvis få mennesker har lagt i projektet, får langt større værdi gennem synlighed og åbenhed.

De forholdsvis få frivillige får nemmere følgeskab af flere engagerede frivillige, hvis flere løbende får adgang til relevant og aktuel info - til god kommunikation.

Bemærk ...

p.t. er to lokale hjemmesider i Ådalsområdet aktive med jævnlige opdateringer af praktisk info

- Hvilsager Lime Kirker og Ådalskirkerne

Ud over dem er jeg ikke stødt på lokale hjemmesider, der fremstår som prioriterede med regelmæssige opdateringer.

Jeg har stadig til gode at se den første lokale hjemmeside, der med artikler, portrætter, interviews og god info m.m. fortæller os om lokale mennesker - om hinanden

- om Ådalsområdet.

Mødestedet Ådalen i Skørring

Mødestedet Ådalen - Ådalsområdets nye mødested ved Ådalens Skole og Ådalshallen i Skørring



Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt