Farverigt farvel til Rosenholm Kommune

Borgmester Richard Volanders afskedstale 30/12 2006 foran rådhuset i Hornslet

(Richard Volander sendt mig den på mail efter seancen)

I morgen aften slutter en af de vigtigste epoker i den kommunale historie.

271 primærkommuner ophører med at eksistere og bliver fra den 1. januar 2007 til 98 såkaldte storkommuner.

Rosenholm kommune er en af de kommuner, hvis eksistens slutter i morgen til midnat.

Fra byrådets side har vi besluttet at markere afslutningen af Rosenholm kommune, og det frivillige beredskab står for tilberedningen af gratis kakao, gløgg og æbleskiver, og arrangementet slutter med et kæmpe festfyrværkeri.

Vi har ud fra billederne af de tidligere byråd inviteret samtlige byrådspolitikere, nuværende samt tidligere, der har været i Rosenholm kommune fra starten den 1. april 1970 til dato, i alt 58 personer.

Markeringen er en afskedsbegivenhed, hvor alle kommunens borgere har mulighed for at tage behørigt afsked med deres kommune.

Det er også en tak til de folkevalgte og de mange dygtige medarbejdere.

Endelig er det en meget varm tak til de mange borgere, der gennem årene har udført et stort og værdifuldt arbejde - en enestående frivillig og folkelig indsats som ildsjæle i Rosenholm kommune.

Når Rosenholm kommune og de øvrige kommuner lukker ved midnat i morgen, er det ikke en synkende skude med huller i skroget, nej det er kommuner, der siden kommunalreformen i 1970, har været med til at skabe et af verdens allerbedste velfærdssamfund.

Man siger altid, at man skal stoppe på toppen.

Det tør jeg godt postulere, at vi gør i Rosenholm kommune.

Det helt naturlige spørgsmål.

Hvorfor skal vi så overhovedet have en kommunal reform?

I de senere år er begrebet bæredygtighed blevet et tema på næsten alle samfundets områder, således også på det kommunale område.

Der er fire hoveddimensioner, når man taler om bæredygtighed i relation til kommuner, nemlig økonomisk, fagligt, effektivitetsmæssigt og demokratisk.

Der er løbet meget vand i Rosenholm Å siden kommunesammenlægningen i 1970, og der er vel ingen ædruelige mennesker, der mener, at sammenlægningskommunerne fra 1970 vil kunne opfylde de fire kriterier.

Jeg tør også godt postulere, at der er flere af de nuværende 271 kommuner, hvor det vil knibe med at opfylde kriterierne.

Vi kan godt klare kravene i Rosenholm kommune, men hvor længe?

Selv om vi var mange, der var imod, da tankerne om kommunesammenlægning blev luftet første gang, må vi vel nok erkende, at tidspunktet ikke var så dårligt valgt endda.

Derfor har vi ikke i dag sat flaget på halv stang, men møder fremtiden med åbent sind på god demokratisk vis.

Guden Janus, som januar måned er opkaldt efter, har to hoveder.

Et der kigger bagud, og et der kigger frem.

Hvis vi først kigger bagud blev Rosenholm kommune dannet af Hornslet, Mørke minus Ugelbølle, der kom til Rønde, og Ådals kommunerne, Mygind-Krogsbæk-Skørring, Søby-Skader-Halling og Hvilsager-Lime kommuner, til én storkommune med i alt 8.600 indbyggere.

Med tilladelse fra lensbaron Holger Rosenkrantz enedes man om det flotte navn Rosenholm.

Søren Sloth Carlsen skriver i sin bog Hornslet by og sogn ”Et århundredgammelt sognepolitisk system havde hermed udspillet sin rolle”.

Til gengæld lever sognepolitikken i bedste velgående.

Det har vi set i Rosenholm kommune og det har vi også allerede set i den nye Syddjurs kommune.

Det er ligesom som om ”sognegrænserne” de senere år er blevet mere og mere udviskede.

Det skyldes måske, at de ydre ”fjender” - altså de øvrige sammenlægningskommuner - har taget opstilling langs kommunegrænsen.

Man er ligesom gået væk fra en lokal identitet til nu at blive Rosenholmer.

Rosenholm kommune slutter med godt 10.600 indbyggere, altså en tilvækst på godt et par tusinde nye borgere.

Der er flere af de øvrige randkommuner til Århus, der har haft en betydelig højere tilvækst.

Udviklingen har til gengæld det sidste par år været markant anderledes med en tilvækst på godt 150 nye borgere om året eller ca. 1,5%.

Det er en tendens, der ser ud til at fortsætte og endda forstærkes i de kommende år.

Opgavernes mængde og tyngde har også forandret sig gennem årene.

Det er i dag et langt mere kompliceret samfund og opgaveløsning end i 1970.

Kommunerne leverer også den overvejende del af de offentlige kerneydelser, børnepasning, skole og ældreomsorg, hvad der konstant får folketingets medlemmer - uanset partifarve – til at blande sig i den kommunale opgaveløsning.

I kampen om borgmesterstolen - altså ledelsen af kommunen - har der i de knap 37 år været næsten dødt løb mellem Socialdemokraterne og Venstre - dog vundet af Venstre med et mulehår foran Socialdemokraterne eller fem måneder længere.

Det er måske den politiske vekselvirkning, der har givet kommunen dens stabilitet.

I halvfjerdserne var der udvidelser på Ådalsskolen og Mørke skole, sidstnævnte med en øst- og vestfløj.

Rådhuset, som vi her står foran er fra maj 1982 - og har altså 25 års jubilæum i 2007.

I firserne blev biblioteket flyttet til Tinghuset, hal 2 bygget i Hornslet og sportshaller bygget i Mørke og Skørring.

I halvfemserne var det ældreområdets tur.

Kommunen byggede Lindebo i Mørke og ombyggede Rosengården til plejeboliger.

Vi må endelig ikke glemme, at udover bygninger der altid står som et mere kontant historisk monument, er der også gennem årene sket meget vedrørende de såkaldte bløde værdier - mange administrative og politiske tiltag, der har gjort det bedre at være borger i Rosenholm kommune.

I den seneste byrådsperiode er skolerne renoveret og ombygget for i alt ca. 60 mio. kroner.

Børnehaver er bygget, ombygget og lejede børnehaver købt.

Der er etableret et nyt handelscenter og en ny bymidte i Hornslet, hvor kommunen har bidraget på forskellig vis.

Alt i alt har kommunen foretaget investeringer de seneste fem år for skattekroner i bygninger vejanlæg m.v. for små 100 mio. kroner inklusiv de førnævnte skoler.

Renseanlægget i Mørke, der betjener både Mørke og Hornslet, er til gengæld brugerbetalt og har kostet 35 mio. kr.

Der har også været en kraftig boligudbygning i hele kommunen de senere år.

Alle typer boliger, parcelhuse, tæt- lav, andelsboliger, etagebyggeri, ejerboliger, almene boliger er opført, og der er fortsat mange projekter på bedding.

Vi har også det sidste par år også været begunstiget af de bedste konjunkturer i kommunens historie.

Politikerne har dog ikke som Jacob Haugaard kunnet love medvind på cykelstierne, men næsten.

Cykelstien til Rodskov er i hvert fald gravet tværs gennem Karrusel Bakken, og cykelstien er så interessant, at den er med i KL`s inspirationskatalog om kommuneplaner.

Der har også i kommunen været en udpræget udviklingskultur, godt hjulpet på vej af konjunkturerne.

En kommune skal nemlig som en anden forretning have nye ”kunder” altså nye borgere for at fastholde serviceniveauet.

Det danske erhvervs ikon Mærsk Mc-Kinney Møller har sagt det på den måde:

”Kun ved nytænkning og stadig tilgang af nye aktiviteter udgås stilstand, som i vor tid er ensbetydende med tilbagegang”.

Byrådet har i Rosenholm kommune ”villet” udvikling.

I forbindelse med sammenlægningen sammenligner man sig naturligt med naboerne.

Det skal vi rent faktisk, når vi nu skal have harmoniseret de forskellige serviceopgaver.

Sammenligningen kan vi i Rosenholm kommune godt kan stå os ved. Rosenholm er på alle måder langt fremme i skoene og en veldrevet kommune.

Hvad vil fremtiden så bringe?

Vi ved det naturligvis ikke, men vi har inden afslutningen af Rosenholm kommune sat utrolig mange skibe i søen, skibe der helst i de kommende år skulle nå sikkert i havn.

Der er ingen tvivl om, at når Søften-Skødstrup motorvejen åbner om godt et år, vil det betyde et veritabelt boom med yderligere fremgang på alle områder, når vi får motorvej lige til kommunens fordør.

Erhvervsrådet og Udviklingsparken har allerede for flere år siden vist vejen med mange nye virksomheder.

Udviklingsparken har for længst kunnet hænge den røde lampe ud og planlægger Udviklingspark II eller videnspark II, som den kommer til at hedde.

Placeringen bliver lidt længere ude af motortrafikvejen ved Følle.

Et rigtig godt erhvervspolitisk tiltag og en erhvervsinvestering fra Rosenholm kommune, som nu giver afkast til gavn for Syddjurs kommune og hele nærområdet takket være en dygtig erhvervsdirektør og fremsynede og engagerede erhvervsledere.

Harmonisering af aktiviteterne i Syddjurs kommune vil efter min bedste overbevisning vare denne valgperiode ud - altså de næste tre år.

Alle de forskellige serviceydelser skal have et servicetjek, en nøjere granskning og en gennemgang.

Der er en unik chance for at se den kommunale opgaveløsning med nye friske øjne, og denne chance skal selvfølgelig udnyttes, så borgerne sikres de bedste løsninger og mest mulig service for skattekronerne.

Vi har forskellig holdning til lukning af kommunen.

Nogle har kun boet her få år og andre det meste af deres liv.

Nogle borgere spekulerer ikke meget over sammenlægningen, mens det for andre fylder meget.

Sådan er det i et demokrati.

Personligt føler jeg megen vemod ved at lukke noget så velfungerende som Rosenholm kommune.

Når man har lagt så mange kræfter og engagement i kommunen, som vi er mange, der har, kan det ikke undgås, at man mister lidt af sit hjerteblod ved lukningen.

Omvendt - en epoke er slut.

Det sidste kapitel er skrevet i Rosenholm kommunes historie, og forhåbentlig viser der sig nye og spændende muligheder i Syddjurs kommune til gavn for dem det hele drejer sig om - nemlig jer - borgerne.

Man må aldrig glemme, at der er jeres - borgernes - kommune.